Generalforsamling 2024: Velkommen til nye kræfter og tak for indsatsen!

05-02-2024

I mandags afholdt vi generalforsamling med et flot fremmøde på over 20 medlemmer. Vi vil gerne takke alle for den store opbakning og den gode stemning.

På generalforsamlingen sagde vi tak til Henrik Ibsen, Mik Christensen, Stefan Overby, Daniel Egebjerg og Kenneth Hartmeyer for deres store indsats på forskellige poster i både bestyrelsen og udvalg. De har alle valgt at stoppe efter flere års frivilligt arbejde i klubben.

Vi vil samtidig gerne byde velkommen til Søren Iversen, Allan Hestbæk, Raymonn Sørensen, Palle Nielsen og Henrik Knudsen, der er blevet valgt ind i bestyrelsen og udvalg. Vi glæder os til at arbejde sammen med dem om at føre foreningen videre.

Klik her for at se den nye oversigt over bestyrelse og udvalg.

 

Referater og vedtægter

Referatet fra generalforsamlingen kan nu findes på hjemmesiden under 'Medlemsside -> Dokumenter -> Referater'.

De nyeste vedtægter kan du finde på hjemmesiden under 'Medlemsside -> Dokumenter -> Diverse Dokumenter'. Der er tale om mindre præciseringer, som ikke vil have den store indflydelse på medlemmerne i dagligdagen.

Vi glæder os til at fortsat arbejde for foreningens bedste!

Bestyrelsen

Herning Sportsdykkerklub Perlen

Læs mere

Nytårsdykket var afslutningen på 2023

01-01-2024

'GODT NYTÅR OG TAK FOR 2023' 🌊🎉 

Vi holdt fast i traditionen med det årlige nytårsdyk som blev afholdt lørdag den 30. december! På trods af nogle afbud pga. sygdom, dykkede et par seje medlemmer ned i det kolde vand og fik udforsket mere under Lillebælt. Efterfølgende blev der hygget om grillen med varme frankfurtere, mens vi ønskede hinanden et godt nytår.

2023 har været et roligt år, hvor renoveringen af Herning Svømmehal har påvirket vores fremmøde, men nu ser vi frem til et sprudlende 2024 med masser af spændende aktiviteter! Velkommen til det nye år - lad os skabe flere uforglemmelige øjeblikke sammen! 🥽🌟

 

Læs mere

Renovering af svømmehallen

01-08-2023

Så er renoveringen af Herning Svømmehals omklædningsrum, motionsrum, 25m og springbassin gået i gang. Her er hvad det betyder for dig som medlem af Perlen.

 

Adgang til Fylderum

Døren til fylderummet er blokeret af skurbyen, som bruges til omklædning og bad. 

Der er opsat nøgleboks ved porten til 'slusen' til venstre for vores normale indgang. Nøglen i denne nøgleboks passer til porten, således vi har adgang denne vej til vores lokaler.

Det er vigtigt at nøglen altid kommer retur i nøgleboksen med det samme, selvom man er i klublokalerne.

Koden til nøgleboksen fås ved at ringe til bestyrelsen eller turudvalget. Koden vil blive ændret løbende under renoveringen.

Når skurbyen er etabeleret, vil der kunne køres om til porten for af og pålæsning. Dette er en brandvej, så der er parkering forbudt.

 

Bassintider

Tiderne er i ombygningsperioden reduceret til torsdag 19.00 - 21.00. 50 meter bassin, bane 0 og 1.

Alt adgang til svømmehallen foregår gennem Indgang Nord til omklædningsfaciliteterne.

Adgang til svømmehallen med udstyr foregår gennem slusen, men der må kun sættes udstyr ind den vej.

 

Klublokale

Det fælles klublokale er inddraget til gennemgå mellem Receptionen i Indgang Nord og Skurbyen.

 

Motionsrum

Der vil ikke være et alternativ til motionsrummet under renoveringen.

 

Du kan læse mere om renovering på Herning Svømmehals hjemmeside.

Læs mere

Jesper Lauridsen tildeles Byrådets Hæderpris 2022

09-02-2023

Det er med stor glæde og stolthed, at vi kan offentliggøre nyheden, at Jesper Lauridsen for andet år i træk, er blevet tildelt Herning Byråds Hæderspris for særlige idrætspræstationer.

Indstillingen er sket fra bestyrelsen, på baggrund af deres deltagelse i CMAS Freediving Outdoor World Championship. Den fulde indstilling kan læses herunder.

Uddelingen af prisen vil foregå mandag d. 27. marts 2023 i byrådssalen på Herning Rådhus.

Et stort tillykke med tildelingen!


INDSTILLING AF FRIDYKKER TIL HERNING BYRÅD HÆDERSPRIS FOR SÆRLIGE IDRÆTSPRÆSTATIONER 2022

INDSTILLEDE IDRÆTSUDØVER
Fridykker, Jesper Lauridsen, 44 år.

 

ÅRSAG TIL INDSTILLING

Jesper Lauridsen fra Herning Sportsdykkerklub Perlen, blev igen i ud-taget til landsholdet i fridykning under Dansk Sportsdykker Forbund. Dette var med henblik på at deltage i VM i udendørs fridykning, som blev afholdt i Kas, Tyrkiet d. 1-8. oktober 2022.

Jesper Lauridsen har de sidste to år været udtaget til seniorlandholdet i fridykning, på trods af han er ny i sporten. Han brænder for fridyk-ning og viser, at med passion og viljen kan man komme langt på få år.

Det blev til flere personlige rekorder ved dette års VM, og en 7. plads og to 11. pladser ud af 48 deltagere i senior herre kategorien. Dette var med dybder helt ned til 82 meter.

 

VM i udendørs fridykning

VM i udendørs fridykning 6th CMAS World Outdoor Freediving Championship 2022 blev afholdt i den tyrkiske by Kas og var det officielle VM inden for udendørs fridykning. Mesterskabet blev afholdt af det tyrkiske forbund, under godken-delse fra CMAS.

I Danmark repræsenteres CMAS af Dansk Sportsdyk-ker Forbund, hvor Herning Sportdsdykkkerklub Perlen er medlem af. Dansk Sportsdykker Forbund er et specielforbund under Danmarks Idrætsforbund.

 

Jesper Lauridsen (Bagerst til højre) sammen med resten af landsholdet i Fridykning.

 

 

Læs mere

Bliv snorkeldykker - Opstart til junior

29-01-2023

Går du og drømmer om at opleve verdenen under havoverfladen? Så er junior snorkeldykning garanteret noget for dig.

- For drenge og piger.
- Min. 12 år.
- Torsdage kl. 19 - 20

I uge 8 har vi opstart, hvor du er velkommen til at komme og høre nærmere. Her er der mulighed for at møde instruktører og hjælpere. Du får også mulighed for at se klubbens faciliteter mv.

Halvårlig medlemskab er kun 350 kr. for juniorer. Det samme gælder for passiv medlemskab for voksne. Som passiv medlem kan du svømme gratis i klubbens bassintider, samt træne gratis i svømmehallens motionsrum i deres åbningstider.

Du kan også tilmelde dig via vores Facebook begivenhed her:
https://www.facebook.com/events/566817425488114

Uddannelse:
Vi tilbyder uddannelse inden for både snorkel- og flaskedykning. Vi følger retningslinjer og sikkerhedsregler fra de forskellelige organisationer.

Verdens bedste makker:
Under dykning er det vigtigt at kunne stole på sin makker. Derfor har vi stort fokus på det gode kammeratskab og samvær i klubben.

Klubaften:
Der er en ugentlig træningsaften, hvor der er fokus på dykning. Det kan være gennem øvelser, leg, undervisning, foredrag eller lign.

Disciplin:
Vi forventer en disciplineret tilgang til uddannelse, udstyr og dykning. Dette er for at kunne bevare sikkerheden omkring sporten.

Dykkerteori og praksis:
Bliv klogere på, hvordan verden under overfladen påvirker dig. Med lege og øvelser inddrager vi dykkerrelateret fysik, kemi og matematik i træningen.

På tur med klubben:
Der er mulighed for at deltage i Dansk Sportsdykker Forbunds årlige juniorsamlinger og sommerlejr. Derudover arrangerer klubben også dykkerture.
 
Vi glæder os til at se jer!
 
På vegne af Perlen - Herning Sportsdykkerklub,
Allan Hestbæk, Junior udvalgsformand.

Læs mere

Workshop - Klubudvikling

24-01-2023

Tirsdag aften afholdte Perlen, i samarbejde Dansk Sportsdykker Forbund, en workshop omhandlende klubudvikling. Selve aftenen blev styret af udviklingskonsulent Nicolai Kehling, som tog de fremmødte af klubbens medlemmer og bestyrelse i gennem de udvalgte fokusområder.

Bestyrelsen havde på baggrund af spørgeskema og efterfølgende møde med DSF udviklingskonsulenten fundet frem til de tre fokuspunkter der skulle arbejdes med de næste tre år.

DYKKERAKTIVITETER - FRIVILLIGE - SPONSORER

Til workshoppen deltog både helt nye og nogle af klubbens ældste medlemmer, så der var god mulighed for at se emnerne fra forskellige vinkler. Det blev til en god gang aftensmad og efterfølgende tre timers dialog, ideer og stof til eftertanke med de forskellige områder. De forskellige ting er blevet samlet ind og vil være en opgave der ligger til bestyrelsen efter generalforsamlingen d. 8. februar 2023.

 

Læs mere

Vellykket foredrag

15-11-2022

75 personer deltog tirsdag aften i et spændende foredrag omkring dykkerfysiologi og Søværnets Dykkertjeneste.
Foredraget blev afholdt af instruktør og kulturbærer Peer Haagerup fra Søværnets Dykkertjeneste.

Arrangementet blev afholdt i Multisalen, som er i forbindelse med Perlens klublokaler i Herning Svømmehal. Det var derfor også et oplagt mulighed at vise klubbens faciliteter frem til andre klubber, og få en god snak omkring det at drive en forening.

I fire timer fik deltagerne mulighed for at høre spændende anekdoter, røverhistorier og baggrundsviden for vores passion - nemlig dykning.

Det omhandlede blandt andet fysikken og hvordan det påvirker os fysiologisk som dykkere. Gode råd og fif, som måske for nogle gav stof til eftertanke. Snakken gik på trykkammer, hvordan kroppen bliver påvirket under dykning og ikke mindst, en bedre forståelse for øret.

Derudover blev der vendt tanker omkring den såredes vej, brugen af oxygen som behandling samt alarmering.

Perlen takker de mange fremmødte, som kom fra bl.a. dykkerklubber rundt omkring i hele jylland og fyn.

Læs mere

VM i Fridykning 2022

08-10-2022

En af klubbens medlemmer, Jesper Lauridsen, har deltaget ved dette års CMAS Freediving Outdoor World Championship. 👌

Verdensmesterskaberne er blevet afholdt i Kas, Antalya, Tyrkiet i perioden 1-8 oktober 2022.

 

Det danske fridykker landhold 2022

  • Jesper Lauridsen, Herning Sportsdykkerklub Perlen, Senior Mænd.
  • Jakob Bakker Hansen, Holbæk Fridykkerklub Perledykkerne, Senior Mænd.
  • Klaus Simonsen, Havodderen, Senior Mænd.
  • Peter Munk Truelsen, Holbæk Fridykkerklub Perledykkerne, Master 50-55 år.
  • Jesper Stechmann, Faaborg Dykkerklub, Master 50-55 år.

Stort tillykke til atleterne på det danske fridykker landshold. Både med medaljerne og de personlige rekorder til dette års VM i dybde. For Jesper' vedkommende blev det til flere nye personlige rekorder og stor fremgang inden for fridykning.

 

Jesper Lauridsen efter et veloverstået dyk (Konstant vægt uden finner) til en dybde på 63 meter. Foto: YouTube

 

Dag 1: Disciplin 'CWT' - Konstant vægt med monofinne - 11. plads ud af 48

Jesper Lauridsen havde et veludført dyk, hvor han nåede den forudbetemt dybde på 82 meter.

Se dykket 56:30 inde i YouTube udsendelsen her.

 

Dag 2: Disciplin 'FIM' - Free Immersion (Uden hjælpemidler) - 11. plads ud af 44

Jesper Lauridsen havde endnu et veludført dyk, hvor han leverede en ny personlig rekord på hele 82 meter. Den tidligere personlige rekord var på 76 meter.

Jesper gennemførte dykket til sit mål på 82 meter, hvilket også er personlig bedst. Den tidligere PB var på 76meter. 👌💪

Se dykket 54:10 inde i YouTube udsendelsen her.

 

Dag 3: Discplin CNF - Konstant vægt uden finner - 7. plads ud af ud af 32

Jesper Lauridsen havde igen et veludført dyk, hvor der blev dykket til 63 meter. Dette var endnu en personlig rekord ved dette års VM. 💪

Den tidligere rekord i CNF lød på 60 meter. I CNF må dykkeren ikke røre ved tovet, pånær de første 1,5m i bunden til opdrift, når man har været nede ved bundpladen.

Se dykket 03:15:53 inde i YouTube udsendelsen her.

 

Jesper Lauridsen i gang med Free Immersion (Uden hjælpemidler) til en target dybde på 82 meter. Foto: YouTube
Jesper Lauridsen vender på 82 meter dybde under Free Immersion dykket. Foto: YouTube
Det danske fridykker landshold 2022.
Bagerst fra venstre: Jakob Bakker Hansen (Holbæk Fridykkerklub) og Jesper Lauridsen (Herning Sportsdykkerklub Perlen).
Forrest fra venstre: Peter Munk Truelsen (Holbæk Fridykkerklub) og Jesper Stechmann (Faaborg Dykkerklub).
Foto: Dansk Sportsdykker Forbund
Læs mere

Veloverstået Aktiv Ferie 2022

08-07-2022

Otte unge drenge og piger fra Herning, deltog i denne uges Aktiv Ferie arrangement. De fik lidt af vide om klubben, lidt dykkerteori og så to timer i bassinet, med forskellige øvelser. Fire af dagens deltagere var også med i sidste uge, så det var fedt at se hvordan de på kort tid har udviklet sig 👌👏

Der blev startet ud med lidt forskellige øvelser, hvor færdighederne til sidst blev samlet og brugt i springbassinet hvor der var lavet undervandsbane og samarbejdesøvelser.

Tak for i år og håber vi ser nogle af jer i klubben! Eller næste år til Aktiv Ferie,

Læs mere

Affaldsindsamlingen 2022 - Det Blå Rum ved Fuglsangsø

03-04-2022

Sølle 20 kg. og en halvfyldt affaldspose.

Heldigvis var årets affaldsindsamling en sølle omgang. Det Blå Rum ved Fuglsangsø var næsten fri for affald, hvilket gjorde at der ikke var meget at lave for de fem dykkere der var i vandet.

Med en vandtemperatur på 6 grader, og par stykker i våddragt, så gjorde det heller ikke noget at det var hurtigt overstået. På land var der nemlig tændt op i grillen, hvor flere af klubbens medlemmer og familier gik og hjalp til.

Der blev fundet lidt dåser, et par flasker, en gulvmåtte, lidt stillads og så afskåret træ fra byggeprocessen af broanlægget. Så Fuglsangsø kan fortsat forblive en af Danmarks reneste søer.

 

Affaldsindsamlingen 2022

Affaldsindsamlingen er Danmarks Naturfredningsforenings årlige indsamling af affald i naturen. Projektet arbejder for et Danmark fri for affald.

I 15 år har Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling fået op mod 200.000 danskere ud at samle affald i naturen. Hovedformålet med Affaldsindsamlingen er at gøre opmærksom på et kæmpe problem: Danmark producerer alt for meget affald, og derfor ender flere hundrede tons affald hvert år i naturen. Du kan læse mere omkring projektet her.

 

 

 

 

Se flere billeder i vores Galleri.

Læs mere

Gratis prøvetræning - Snorkeldykker (12-15 år)

28-02-2022

Går du og drømmer om at opleve verdenen under havoverfladen? Så er snorkeldykning garanteret noget for dig.

Kom og prøv de forskellige lege og øvelser, som man vil kunne opleve til snorkeldykker træning hos Herning Sportsdykkerklub Perlen.


HVAD SKAL DU GØRE?
- Medbring badetøj og håndklæde.
- Indgang i Herning Svømmehal fra kl. 18.45.
- Være omklædt ved 25meter bassinet kl. 19.00.
- Har du selv finner, maske og snorkel må du gerne medbringe det. Ellers har klubben noget som du kan låne.


BLIV VERDENS BEDSTE MAKKER
Som juniordykker i Perlen vil du opleve et kammeratskab og et samvær som kun findes i få andre sportsgrene. Fra starten lærer du, at man skal kunne stole på hinanden, man skal kende hinanden og vide, hvordan man reagerer i stressede situationer. En dykker er afhængig af sin makker, og du vil få en masse sjove opgaver, der træner dig til at blive en god makker. 


Du kan også se mere her på Facebook:

https://www.facebook.com/events/458882065938755

 

Læs mere

Fridykkere tildeles Herning Byråds Hæderpris for udmærkede idrætspræstationer 2021

28-02-2022

Det er med stor glæde og stolthed, at vi kan offentliggøre nyheden, at to af klubbens medlemmer (Jesper Lauridsen og Henrik Stenhøj) er blevet tildelt Herning Byråds Hæderspris for udemærkede idrætspræstationer 2021.

Indstillingen er sket fra bestyrelsen og fridykker udvalgsformand, på baggrund af deres deltagelse i VM i Indendørs fridykning Juni 2021. Den fulde indstilling kan læses herunder.

Uddelingen af priserne vil foregå mandag d. 28. marts 2022 i byrådssalen på Herning Rådhus.

Et stort tillykke med tildelingen!


INDSTILLING AF TO FRIDYKKERE TIL HERNING BYRÅD HÆDERS- PRISER FOR UDMÆRKEDE IDRÆTSPRÆSTATIONER 2021

INDSTILLEDE IDRÆTSUDØVERE

Fridykker, Henrik Stenhøj, 49 år.
Fridykker, Jesper Lauridsen, 44 år.

 

ÅRSAG TIL INDSTILLING

To fridykkere fra Herning Sportsdykkerklub Perlen, blev som de eneste to i 2021, udtaget til landsholdet i poolfridykning under Dansk Sports- dykker Forbund. Dette var med henblik på at deltage i VM i indendørs fridykning, som blev afholdt i Serbien d. 22-26 juni 2021. Derudover blev Jesper Lauridsen også udtaget til landsholdet i dybde fridykning.

 

To nye danmarksrekorder i fridykning

Jesper Lauridsen satte to dage i streg danmarksrekord i disciplinerne Speed 100 (2x50m) og Endurance 400m (8x50m).I disciplinen Endu- rance 400m (8x50m), slog Jesper Lauridsen den daværende danmarks- rekord med næsten 50 sek., med en tid på 07:57.39.

I begge discipliner gælder det om at gennemføre distancen hurtigst muligt under vand. Det er tilladt at komme til overfladen i begge ender af banen, men 100M bliver som regel gennemført i et stræk.

 

VM i indendørs fridykning

11th CMAS World Freediving Indoor Championship 2021 blev afholdt i den serbiske hovedstad Belgrade og var det officielle VM inden for in- dendørs fridykning. Der deltog 130 atleter fra 26 lande. Mesterskabet blev afholdt af det serbiske forbund, under godkendelse fra CMAS1. I Danmark repræsenteres CMAS af Dansk Sportsdykker Forbund, hvor Herning Sportdsdykkkerklub Perlen er medlem af. Dansk Sportsdykker Forbund er et specielforbund under Danmarks Idrætsforbund.

 

Fridykning i Herning Sportsdykkerklub Perlen i et COVID-19 år

Fridykning er som selvstændig aktivitet et nyt tiltag i klubben. Tilbage i marts 2020 startede den første træning, men det blev kun til en enkelt træning inden nedlukning pga. COVID-19. Det har derfor været et tur- belent år for fridykning, men samtidig klubben har været så heldige at få tilgang af både Henrik Stenhøj og Jesper Lauridsen i klubben.

Klubben har i den forbindelse forsøgt at støtte de to atleter bedst mu- ligt med træningsfaciliteter med prioritering som professionelle idræts- udøvere. Da Herning Svømmehal havde en længere nedlukning, har de fået koordineret adgang til Holstebro Svømmehal under for at kunne træne målrettet til VM i Serbien.

 

 

Læs mere

Find Perlen på Instagram

26-02-2022

FØLG PERLEN PÅ INSTAGRAM 👌

Vi har nogle rigtige spændende, sjove, flotte og unikke oplevelser i Perlen. Det er både når vi er sammen i klubben, men også  når vi er ude og dykke. Disse oplevelser ønsker vi at dele med klubbens medlemmer og andre interessede i dykning.

Instagram og Facebook er to platforme med hver sin målgruppe. Bestyrelsen ønsker at udbrede kendskaben til klubben og dykning, hvorfor vi nu tager endnu et værktøj i brug. Hjemmesiden vil fortsat være den officielle platform til klubbens medlemmer, hvorved Facebook og Instagram skal ses som supplementer til denne.

Så hvis du har Instagram, så håber vi du vil gå ind og følge os 🤞

https://www.instagram.com/perlendyk/

Læs mere

Indkaldelse til Generalforsamling 2022

19-01-2022

Der indkaldse hermed til generalforsamling, orsdag d. 9. februar 2022 kl. 19.00 i klubbes lokaler.

Indgang Nord, Herning Svømmehal, Brændgårdvej 20, 7400 Herning.

 

Dagsorden er ifølge vedtægterne, som også er fremsendt på mail til klubbens medlemmer.

 

/Bestyrelsen

Læs mere

Ferie For Alle 2022

17-01-2022

Skandinaviens største feriemesse er tilbage! Forhåbentlig...

I mere end et årti har Herning Sportsdykkerklub Perlen været en fast del af messen, hvor klubben har stået for gratis prøvedyk, vist klubbens udstyr frem og fortalt omkring uddannelse og foreningslivet.

Sidste år blev desværre lukket ned pga. COVID-19 restriktionerne, men nu ser det ud til der sker en normalisering af messeaktiviteter, hvilket gør at MCH og Perlen fortsætter planlægningen af dette års Ferie For Alle messe. Der vil blive lavet nogle forbehold for hvordan vi gennemføre prøvedyk. Det vil bl.a. være desinficering af regulator/maske, badetøj/dragter mm. så vi kan gøre det mest forsvarligt. Bestyrelsen er i dialog med MCH omkring muligheder og begrænsninger.

 

 

FIND OS I HAL C (UDELIV) VED DYKKERPOOLEN

 

MCH skriver på deres hjemmeside:

Regeringen præsenterede på pressemødet onsdag en køreplan for en normalisering af messeaktiviteet efter 31. januar, og vi glæder os derfor rigtig meget til Ferie for Alle 25. – 27. februar 2022 i MCH Messecenter Herning.

Flere har spurgt til eventuelle restriktioner på messen. Det har myndighederne endnu ikke besluttet, og derfor ved vi først senere, hvorvidt der vil være krav om f.eks. coronapas. Det vil naturligvis blive meldt ud her på siden, når der foreligger mere information omkring dette.

Vi glæder os og fortsætter forberedelserne med ekstra motivation til igen at samle alle ferieglade til Skandinaviens største feriemesse i MCH Messecenter Herning.

 

Gense video fra Ferie For Alle 2020

Læs mere

Nyt fra DSF: Digitalt medlemssystem med medlemskort og certifikater

25-10-2021

Dansk Sportsdykker Forbund er i efteråret 2021 overgået til et nyt digitalt medlemssystem. Læs mere om hvad det så betyder for dig, som det enkelte medlem i en dykkerklub.

Medlemssystemet har været undervejs i en lang periode. De første tanker om et digitalt system blev allerede tænkt i 2012, men det er først i de seneste år at udviklingen har taget fart. Nu (2021) er det så klart og der er flere formål med systemet. Det er ganske nyt for forbundet, og er derfor forbundet med en del spørgsmål.

 

Fordele for dig som medlem

  • Online medlemskort og certifikater.
    • Medlemmer behøver ikke længere bikse med fysiske medlemskort eller en pdf-fil gemt væk på mailen. Fremover kan man hurtigt og simpelt tilgå sit medlemskort med telefonen i hånden og fremvise det, når det er påkrævet. Og så skader det bestemt heller ikke, at der ikke længere produceres en masse plastickort 🙂 Kun en fjerdedel af kortene bliver afhentet årligt i klubben.

Fordele for os som klub

  • Medlemshåndtering
    • Systemets primære og vigtigste funktion er at agere som database. Med en digital database bliver medlemshåndteringen markant nemmere og særligt kassererne i klubberne vil mærke betydelig forskel når der opkræves kontingent og der skal håndteres dobbelt medlemskaber.
  • Hurtigt indmeldelse og oprettelse af nye medlemmer
    • Fremover tager det kun 5 minutter at oprette et nyt medlem i klubben og modtage medlemsnummer. Ligeledes er det fremadrettet hurtigt at slå sit medlemsnummer op eller tilgå sit medlemskort. Det tekniske ved at oprette medlemmer undlader vi her, men overordnet bliver der dog markant færre mails og excelark der sendes frem og tilbage mellem Forbundet og kasseren.

Du kan læse mere omkring DSFs nye digital medlemssystem her.

 

Login på den nye platform

Alle klubbens medlemmer er nu oprettet med den mail, som også er tilmeldt her på hjemmesiden. DSF har lavet en vejlening om hvordan du får adgangskoden, og den kan læses her.

Du kan også gå op under 'Medlemsside -> DSF Medlemssytem', for at gå direkte til login siden.

Læs mere

Endnu en danmarksrekord til Jesper Lauridsen til VM 2021

26-06-2021

For anden dag i træk, sætter Fridykker Jesper Lauridsen fra Herning Sportsdykkerklub Perlen ny danmarksrekord.

Det skete i disciplinen Endurance 400m (8x50m), hvor han slog den daværende danmarksrekord med næsten 50 sek., med en tid på 07:57.39.

To nye danmarksrekorder i fridykning
Jesper Lauridsen har to dage i streg sat danmarksrekord i diciplinerne Speed 100 (2x50m) og Endurance 400m (8x50m), hvor det gælder om at gennemføre distancen hurtigst muligt under vand. Det er tilladt at komme til overfladen i begge ender af banen, men 100M bliver som regel gennemført i et stræk.

De to discipliner bliver primært brugt i EM og VM sammenhænge, samt specielle lejligheder. Det er derfor en niche disciplin i Danmark, hvor det dyrkes på hobbynivaeu. Guldmedaljen til dette års VM gik til russiske Denis Archanov med tiden 03:45.09. Verdensrekorden lyder på 03:25.72, som blev sat tilbage i 2019 af tyske Max Poschart.

En sløv start med blackout, blev vendt til to nye danmarksrekorder
VM startede knap så godt, da begge danskere måtte udgå fra disciplinen Dynmanisk uden finner, da de begge fik blackout på en distance omkring 130 meter. Reglerne foreskriver en dags karatæne ved blackout under vand, hvilket gjorde at de begge gik glip af Dynamisk med bi-finner (svømmefødder). Tredje dagen var Speed 100m, hvor Henrik Stenhøj desværre fik et rødt kort for at bryde overfladen få centimeter før han rørte endevæggen. Tilgengæld fik Jesper Lauridsen sat ny danmarksrekord.

Sidstedagen bød på Dynamisk med mono-finne, hvor Henrik Stenhøj var tæt på sin personlige rekord med distancen 154,8m. Jesper Lauridsen sparrede lidt på kræfterne til dagens sidste disciplin, men satte alligevel ny personlig rekord med 165m. Jesper Lauridsen afsluttede VM med den nye danmarksrekord i Endurance 400m (8x50m).

 

Veloverstået VM i indendørs fridykning
Et veloverstået 11th CMAS World Freediving Indoor Championship 2021 er afsluttet, hvor Danmark havde to atleter med. Der deltog 112 atleter fra 26 forskellige lande.

  • 3 nye verdensrekorder,
  • 25 nye nationalrekorder,
  • 2 nye panamerikanskerekoder,
  • og en masse nye personlige rekorder.

Både Henrik Stenhøj og Jesper Lauridsen er medlem af Herning Sportsdykkerklub Perlen, men det er ikke klubbens arbejde der er skyld i udtagelse til landsholdet.

Perlen begyndte i starten af 2020 med fridykning, hvor både Henrik Stenhøj og Jesper Lauridsen blev meldt ind i klubben, efter deres egen klub lukkede ned. De to gæve vestjyder har målrettet trænet op til både udtagelse til landsholdet og VM 2021, selvom diverse nedlukning og restriktioner har givet udfordringer i den daglige træning. I perioden op til har de to atleter trænet selvstændig for at minimere risikoen for COVID-19 karantæne, hvis de skulle blive smittet eller være nær kontakt til en smittet. 

Jesper Lauridsen (tv.) og Henrik Stenhøj (th). efter et veloverstået VM i
Indendørs Fridykning, som blev afholdt i den serbiske hovedstad Belgrade.
Læs mere

Ny danmarksrekord i Fridykning - 100m sprint

25-06-2021

Jesper Lauridsen sætter ny danmarkrekord i 100M Speed til VM i Fridykning.

To medlemmer fra Herning Sportsdykkerklub Perlen, deltager i disse dage til VM i indendørs fridykning i Belgrade, Serbien.

Dagens diciplin lød på 100M sprint, hvor distancen skulle tilbagelægges hurtigst muligt. Og det må man sige at Jesper Lauridsen gjorde, da han med tiden 00:47:53 satte ny danmarksrekord! Stort tillykke til Jepser 🤙

De tre medaljer blev alle vundet af Rusland, i tiderne 00:33:650, 00:32:240 og 00:31:290. Verdensrekorden lyder på 00:30:350.

 

Henrik Stenhøj (Tid: 00:53:54) fik desværre et rødt kort, pga. en teknikalitet, hvor han brød overfladen inden han rørte bassinkanten. 

 

De to atleter, Henrik Stenhøj og Jesper Lauridsen, er begge nye ansigter i klubben. De kommer begge fra Ringkøbing og havde behov for en ny klub, da deres daværende blev opløst. Perlen havde i samme omgang opstartet en fridykkerafdeling, så timingen har været perfekt.

Jesper Lauridsen med ny danmarksrekord (00:47: 53) i Fridykning - 100M speed.
Rekorden blev sat til VM i Indendørsfridykning d. 25.06.2021 i Belgrade, Serbien.

 

Læs mere

Fire nye CMAS* Snorkeldykkere

24-06-2021

Sæsonafslutning for klubbens juniorer, bød på færdiggørelse af deres CMAS* snorkeldykkkeruddannelse.

Det har været en turbolent sæson, hvor COVID-19 i den grad har sat sine spor for foreningslivet. Heldigvis har det kunne lade sig gøre at afslutte sæsonen med manér og få færdiggjort uddannelse til CMAS* snorkeldykker.

Som CMAS* snorkeldykker, har de gennemgået almen snorkeldykkerteori og øvet de grundlæggende praktiske færdigheder for snorkeldykkere. Derved har de nu færdighederne til, at kunne tage vare på sig selv ved snorkeldykning i åbent vand.

Stort tillykke!

 

Prøv om snorkeldykning er noget for dig
Vi starter sæsonen op igen efter sommerferien. Du er velkommen til prøve om det noget for dig, ved at deltage i undervisningen i svømmehallen gratis de første par gange, før du melder dig ind i dykkerklubben. Klubben har udstyr som du kan låne til en start, inden man finder ud af hvad der passer bedst til en selv.

Kontakt gerne vores junior-udvalgsformand (Allan Hestbæk) på 23826455 eller kontakte os via hjemmeside her.

Du kan læse mere omkring snorkeldykning her.

Læs mere

To medlemmer deltager i VM i Fridykning

22-06-2021

Man kan godt være på toppen - Selvom man er på bunden.

To af klubbens medlemmer er ankommet til Serbien, hvor det officielle VM i indendørs fridykning skal afholdes d. 22-26 juni.

Henrik Stenhøj (tv.) og Jesper Lauridsen (th.) ankom i går til Belgrade i Serbien.
VM i Fridykning afholdes i perioden d. 22-26 juni. Foto: Henrik Stenhøj

Deltager i flere discipliner
Både Henrik Stenhøj og Jesper Lauridsen deltager i flere discipliner, til dette års verdensmesterskab i Indendørs Fridykning.

De deltager i dynmatiske discpiliner, både uden finner (DYN-NF), med mono-finne (DYN) og svømmefødder (DYN-BF). I de dynamiske discipliner er målet, at svømme så langt som muligt under vandet horisontalt fremfor vertikalt. Det er derfor en hårfin balance mellem at komme fremad, men også minimere brugen af ilten i kroppen.

Derudover deltager de også i disciplinen Speed, hvor der med finner skal svømmes 100meter hurtigst muligt og Endurance 8x50 meter, hvor det gælder om at komme først, med mulighed for trække vejret efter hver 50 meter.

 

11th CMAS World Freediving Indoor Championship 2021
Konkurrencen afholdes i år, i den serbiske hovedstad Belgrade og er det officielle VM inden for indendørs fridykning. Der deltager 130 atleter fra 26 lande. Mesterskabet afholdes af det serbiske forbund, under godkendelse fra CMAS. I Danmark repræsenteres CMAS af Dansk Sportsdykker Forbund, hvor Herning Sportdsdykkkerklub Perlen er medlem af.

 

Hvad er fridykning?
Fridykning handler om, at dykke uden anden luft end den du indånder i overfladen inden du dykker. Det er fridykkerens passion, at bevæge sig frit og vægtløst i vandet, ligesom det er for alle andre dykkere. Det, der adskiller fridykkere fra andre dykkere er, at passionen også er at mærke og forstå de reflekser kroppen besidder når der dykkes, samt lære at samarbejde med disse. 

 

Fridykning i Herning Sportsdykkerklub Perlen i et COVID-19 år.
Fridykning som selvstændig aktivitet i klubben nyt. Tilbage sidste år i marts måned startede den første træning, men det blev kun til en enkelt træning inden nedlukning pga. COVID-19. Det har derfor været et turbelent år, men samtidig klubben har været så heldige at få tilgang af både Henrik Stenhøj og Jesper Lauridsen i klubben.

Klubben har i den forbindelse forsøgt at støtte de to atleter bedst muligt med træningsfaciliteter. I forbindelse med den længere nedlukning af Herning Svømmehal, har de selv koordineret adgang til Holstebro Svømmehal under ordning med professionelle idrætsudøvere. Nu står de begge to i Serbien, hvor det fra i dag d. 22. juni går løs!

 

Følg med lige her!
Du kan følge med her på Facebook eller på deres hjemmeside her.

Læs mere

Genåbning af indendørs idræt for alle medlemmer

04-05-2021

Kære medlemmer,
I nat faldt de næste brikker på plads. Det betyder, at der yderligere genåbning på vej allerede fra på torsdag den 6. maj. Det betyder:

  • Indendørs idræt må genåbne for voksne over 18 år. Det vil sige alle klubbens medlemmer, er velkommen i svømmehallen.
  • Forsamles forbud for indendørs idræt følger nu det generelle forsamlingsforbund indendørs. Det er 6. maj på 25 personer – og stiger forventeligt til 50 den 21. maj.

 

Retningslinjer ved brug af svømmehallen

  • Alle over 15 år skal bære mundbind/visir, dog ikke hvis de sidder ned, deltager i en aktivitet eller er træner/underviser.
  • Alle over 18 år er der krav om coronpas + ID. Dette glæder dog ikke trænere.
  • Har du ikke et gyldigt coronapas og kan fremvise ID, så er der ingen adgang til svømmehallen.

 

Motionsrummet

  • Ind til videre åbnes der ikke for motionsrummet. Dette er ikke muligt med de gældende restriktioner.

 

Læs mere

Opstart med juniorer i svømmehallen

20-04-2021

Så fik vi endelig grønt lys for opstart med juniorholdet i svømmehallen.

D. 21. april må indendørs idræt med hold under 18 år starte op.

Det vil sige at vores juniorafdeling må starte op, det er tilladt at have de personer med som er nødvendig over 18 år.

Alle øvrige medlemmer må vente lidt endnu.

mvh.

Kim Knudsen

Læs mere

Veloverstået online generalforsamling

23-02-2021

Den årlige generalforsamling blev d. 23. februar afholdt i god ro og orden, hvor der var stor opbakning til de forskellige afstemninger og indkommende forslag. På grund af COVID-19 restriktionerne, blev dette års mødes afholdt online.

 

Fridykkerudvalg

Sidste år startede fridykning op i Perlen, og som forsøg blev dette formelt underlagt UV-rugby udvalget. Fridykning har siden da haft god opbakning, hvorfor der på dette års generalforsamling blev besluttet at UV-rugby udvalget ændrer navn til Fridykning. Udvalget foresætter med samme udvalgsformand og suppleant, da det kun er navneændring i vedtægterne.

Dette er bare et lille skridt i den rigtige retning, for at gøre det mere attraktivt at dyrke fridykning i Perlen. 

 

Uddannelse og kursuser

Der blev med fuld opbakning vedtaget, at uddannelsesudvalget i Perlen skulle nedlægges. Dette var et forslag fra bestyrelsen, som havde til formål at tilpasse vedtægterne til virkeligheden.

Der har i uddannelsesudvalget, set i foreningsregi, ikke været nogle uddannelser og aktivtet i udvalget de sidste mange år. Klubben har i stedet haft samarbejde med forskellige eksterne instruktører, hvilket har fungeret rigtig godt, og ser fortsat denne løsning som vejen frem. Bestyrelsen varetager fremadrettet koordination omkring hvilke eksterne instruktører som klubben arbejder sammen med.

Perlen ønsker fortsat, at samarbejde med Rude Dyk / Henring Dykkerskole, som årligt bidrager med tilgang af nye medlemmer til klubben.

 

Kontingent

Det blev ensstemmigt vedtagtet, at kontingentet hæves med 50 kr. halvårligt for senior, og med 25 kr. halvårligt for junior og passive medlemmer. Dette er for at imødekommende den generelle prisstigning i samfundet. Vi skal helt tilbage til 2014, for at finde den sidste tilpasning af kontingenten, hvor stigningen også var på 50 kr.

Kontingentsatser
Senior: 750 kr. / halvårlig (Aktive dykkere over 18 år) 
Junior: 375 kr. / halvårlig (Aktive dykkere under 18 år) 
Micro: 75 kr. / halvårlig (Medlemmers børn under 12 år) 
Passiv: 375 kr. / halvårlig (Passive medlemmer) 
Perlens Venner: 375 kr. / halvårlig (Personer som støtter Perlens aktiviteter)
 
Indmeldelsesgebyr: 250 kr.

 

Læs mere

Indkaldelse til Generalforsamling 2021

31-01-2021

Der indkaldse hermed til Ordinær Generalforsamling, Tirsdag d. 23. februar 2021 kl. 19.00.

Grundet COVID-19 restriktionerne, vil mødet i år blive afholdt online. Tilmelding er derfor påkrævet, for at vi kan styre invitationer til videomødet og online afstemning. Tilmelding foregår under 'Ture og arrangementer'.

Dagsorden er ifølge vedtægterne, som også er fremsendt på mail til klubbens medlemmer.

 

På vegne af bestyrelsen.

Kim Knudsen, Formand

Læs mere

Årets julegave: Perlen køber ekstra dykkerbåd

24-12-2020

Den ny-indkøbte dykkerbåd (RIB) er en RIBCRAFT 6.5meter med Suzuki 175hk motor og tilhørende bådtrailer.
Den ekstra RIB skal bidrage til øget sikkerhed og den stigende efterspørgsel fra klubbens medlemmer, samt nyoprettet junior- og fridykker/undervandsjagt afdeling. 

Herning Sportsdykkerklub Perlen fik unikt og enestående tilbud på en dykkerbåd. Båden er i 2020 vurderet til en pris omkring 175-200.000 kr., hvor tilbuddet til klubben lød på 125.000 kr. inkl. bådtrailer. Dykkerbådens tidligere ejer, er et af klubbens æresmedlemmer, som har tilbudt klubben denne unikke pris. 

Perlen er med sine ca. 100 medlemmer, en yderst aktiv klub i det midtjyske. Klubben råder i forvejen over en 5,8m. dykkerbåd med plads til 6 dykkere, som bliver brugt til vragdykning på Vesterhavet, indre danske farvande, samt klubture til bl.a. Norge.

Men grundet sikkerhed når der sejles på lidt længere ture og mangel på pladser, har klubben oftest været nød til at få støtte af naboklubber eller de få af klubbens medlemmer som selv har en dykkerbåd. Den ny-indkøbte dykkerbåd er velkendt i klubben, da den ofte er med på de lidt længere ture, hvor sikkerheden i at være to både og kapaciteten har været nødvendig.

Med nylig opstart af både junior- og  fridykker/undervandsjagt afdeling, så er efterspørgslen blevet større og større på den nuværende båd, og derved vil den nye båd imødekomme dette behov.

Jørgen Bygebjerg indtræder samtidig som hjælper i bådudvalget, som sikrer en god overlevering og omskoling til den nye båd.

Klubtur til Norge i 2013 - I Baggrunden ses klubbens nuværende Humber 5.8m med 125 hk motor.

 

Fakta om dykkerbåden
RIBCRAFT 6.5meter med Suzuki 175hk motor og tilhørende bådtrailer

Båden
RIBCRAFT 6.5meter
Købt i 2009 i England af et dykkercenter. Blev solgt, da var for lille til dykkercentret og derved ikke blev brugt. Oprindeligt fra omkring 2005, og blev fik i 2010 gennemgået og renoveret skroget og pontonerne, så alt stod som ny.

Derudover har båden Maritim VHF radio, plotter med søkort, ekkolod samt dobbelt-batteri.

Motor
Suzuki Marine 175hk four-stroke påhængsmotor.

Bådtrailer
Brenderup 8220 S 1800 kg. med kraftigt el-spil.
 

Klubtur på Vesterhavet - Maj 2018
Den ny-indkøbte RIB med navnet 'Chick' på medfølgende bådtrailer.
Læs mere

Nyt domænenavn

15-12-2020

Endelig lykkedes det.....
Perlen har flere gange over de sidste mange år efterspurgt på domænet perlen.dk, men har ikke været muligt at overtage det fra den tidligere ejer.

Den tidligere ejer har aldrig brugt perlen.dk, så det er nu endelig lykkeds os at overtage domænet. Vores hemmeside kan derfor i fremtiden besøges via perlen.dk 

Nogle tænker nok hvorfor er dette ikke gjort i forbindelse med den nye hjemmeside, men vi blev først kontaktet af ejeren efter vores nye hjemmeside var gået online.

Vores gamle domæne perlen-dyk.dk vil stadig kunne benyttes.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 

Læs mere

Nye restriktioner gældende fra 11. december kl. 16

10-12-2020

På baggrund af dagens pressemøde, bliver Herning Kommune nu pålagt yderligere restriktioner i forbindelse med COVID-19. 
De nye, skærpede restriktioner gælder allerede fra i morgen, fredag den 11. december kl. 16.

For klubben betyder det:

  • Steder, hvor der udøves indendørs, forenings-, fritids- og idrætsaktiviteter skal lukkes.
  • Det gælder blandt andet svømmehallen, foreningslokaler, træningscentre mv.
  • Udendørs idræt kan fortsat finde sted – men højst med 10 personer samlet (både børn og voksne) og sa? længe gældende retningslinjer overholdes.
  • Det er muligt at dele større hold over i mindre og lave træning i felter, som lever op til kravene for afstand og kvadratmeter. Man skal blive i bobler af 10 personer. Det betyder, at fx en træner ikke ma? ga? mellem flere grupper af i alt 10 personer – og der skal sikres effektiv adskillelse af grupperne før, under og efter aktiviteten.

De nye, skærpede restriktioner gælder indtil videre til og med 3. januar 2021.

 

Må klubhuse og foreningslokaler benyttes i forbindelse med f.eks. afhentning af udstyr?  

Som udgangspunkt skal indendørs faciliteter være lukkede for offentligheden, herunder klubhuse og foreningslokaler. 

Hvis en forening har behov for at benytte indendørs faciliter, anbefaler DIF, at det kun sker i forbindelse med helt kortvarigt brug af en enkelt person eller to til fx. afhentning af udstyr. 

DIF afventer pt et endeligt svar fra myndighederne på, i hvilket omfang klublokaler og foreningslokaler kan anvendes til fx toiletbesøg. Når der foreligger svar fra myndighederne, kan DIF´s anbefaling blive justeret.

Anbefaling er taget fra DIF Corona Taskforce her. (Sidst opdateret 10. december 12:14 af Nadia Molbæk Misimi)

Læs mere

Aflysning af Ferie For Alle 2021

09-12-2020

Ferie for Alle aflyses i 2021 som følge af den forlængede tvangslukning af messeaktivitet.
I mere end et årti har Herning Sportsdykkerklub Perlen været en fast del af messen, hvor klubben har stået for gratis prøvedyk, vist klubbens udstyr frem og fortalt omkring uddannelse og foreningslivet.

Regeringen forlængede mandag alle gældende corona-restriktioner, herunder tvangslukningen af messeaktivitet, frem til 28. februar 2021. Det betyder, at Skandinaviens største feriemesse, Ferie for Alle 2021, aflyses.

Næste messe finder sted 25. - 27. februar 2022.

Læs mere om MCH's udmelding omkring aflysning af Ferie For Alle 2021 her.

 

Gense video fra Ferie For Alle 2020

Læs mere

Velkommen til den nye hjemmeside

03-12-2020

Det er med stor glæde og spænding, at bestyrelsen kan præsentere vores helt nye hjemmeside. 
Et intuitive administrationssystem som forenkler klubbens administration og frigiver dermed både tid og ressourcer.

Hvorfor en ny hjemmeside?

Den velkendte hjemmeside siden 2011 bliver ikke understøttet mere og klubben stod derfor ved en skillevej. Enten skulle man forsætte med nuværende leverandør, der skulle programmere en ny side til os eller finde en leverandør der målrettede sig foreninger.

Nogle af vores vigtigste punkter var, at hjemmesiden understøttede kortbetaling til kontingent samt at den var responsiv, så mobiler og tablets nemt kunne benytte den. Men samtidig ønskede vi nogle forbedringer på booking og arrangementer, som vi havde på den gamle hjemmeside. Generelt var der behov for et mere intuativt administrationsystem som kunne gøre bestyrelsesarbejdet nemmere.

DIF og DGI's Foreningspulje

I håbet om at komme hurtigere i mål med en ny hjemmesiden, søgte bestyrelsen derfor DIF og DGI’s foreningspulje om 21.244 kr. til oprettelse af hjemmeside fra Zakobo.dk. D. 26/11-2020 blev vi bevilliget det fulde beløb (læs mere her) og siden da har det gået stærkt. Rigtig stærk!

 

Valget faldt på Zakobo

Zakobo er et forholdvis nyt firma, men alligevel har de over 8 års brancheerfaring inden for hjemmeside/administrationsløsninger til foreninger. Zakobos intuitive administrationssystem forenkler klubbens administration og frigiver dermed både tid og ressourcer. Zakobo har i den indledende fase, været rigtig imødekommende og allerede taget flere af vores ønsker og behov til sig. De har en målsætning om at skræddersy deres funktioner til den enkelte sportsgren, og vi er derfor spændte på hvad udviklingen kan føre til inden for dykkerklubber.

 

Funktioner på den nye hjemmeside:

  • Medlemsdatabase med CFR indbretning
  • Kortbetaling / Kontingent opkrævning
  • Booking af udstyr
  • Ture og arrangementer med venteliste funktion
  • Komplet regnskabsystem
    • Indindbetalinger konteres på den forudbestemte konti
    • Mulighed for udsendelse af faktura
    • Budget og Årsregnskab
  • Hold styring, hvor trænere/ledere kan styre holdlister og kommunikere direkte til deres deltagere
  • Mulighed for webshop

 

Læs mere

Herning Sportsdykkerklub Perlen får støtte til ny og tidssvarende hjemmeside

26-11-2020

PRESSEMEDDELELSE: Med støtte fra DIF og DGI's foreningspulje kan Herning Sportsdykkerklub Perlen nu sætte gang i ny og tidssvarende hjemmeside med medlemsdatabase, booking af udstyr og oprettelse af dykkerturer..
Herning Sportsdykkerklub Perlen har fået 21.244 kr. i støtte fra DIF og DGI's foreningspulje. Med bevillingen kan Perlen se frem til at komme i gang med den nye hjemmeside.

Bestyrelsen ser især frem til at Perlen nu kan få en ny og tidsvarende hjemmeside:

Valget af udbyder er faldet på en nystartet virksomhed Zakobo.dk, der med over otte års branchekendskab har startet forfra med et nyt, intuitivt og skalerbart administrationssystem for foreninger. Hjemmesiden er samtidig responsiv, så med den stigende brug af mobiler og andre enheder, så den er nem og brugbar uanset hvilken enhed man besøger hjemmesiden fra. 

Intern skal hjemmesiden tilsikre en bedre kommunikation til klubbens over 100 medlemmer og organisation af foreningen. Ekstern kommer den til at afspejle en aktiv og moderne klub, og derved virke som hvervning af nye medlemmer.

Hjemmesiden kommer primært til at understøtte booking af klubbens udstyr og opslag af dykkerturer. Sekundært medlemsdatabase, rapportering til CFR, integret regnskab og betalingløsning, samt de forskellige hold hvor trænerene kan have deltagerlister og direkte kommunikation med medlemmerne på holdene.

I Perlen glæder formanden og de lidt over 100 medlemmer sig over at kunne komme i gang med hjemmesiden, som både styrker den interne kommunikation og forenings organisation.

En ny og opdateret hjemmeside, vil falde i god tra?d med en moderne og aktiv klub med over 50 a?r pa? bagen i det midtjyske. Klubben bruger i forvejen sociale medier som ansigt ud af til. Men hjemmesiden er og bliver vores primære kommunikationsmiddel, hvor vi nu har en hjemmeside der afspejler resten af klubbens modernisering over de seneste par a?r.

Støtter foreningsidrætten med 44 mio. kr. årligt
Perlen har modtaget bevillingen på 21.244 kr. fra DIF og DGI's foreningspulje, der årligt uddeler ca. 44 mio. kr. til projekter i idrætsforeninger. DIF og DGI's foreningspulje kan støtte lokale projekter i idrætsforeninger, f.eks. til medlemsrekruttering, udvikling af nye aktiviteter eller løft af trænerkompetencer. Puljen kan søges om op til 300.000 kr., men langt størstedelen af puljens bevillinger ligger mellem 10.000 og 30.000 kr.

Puljens midler kommer fra de såkaldte ’Spillehalsmidler’, som Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF har afsat til lokalforeningspuljer til støtte for det frivillige foreningsliv i Danmark.

Om DIF og DGI's foreningspulje
•    Alle idrætsforeninger kan ansøge puljen
•    Puljen ansøges via Centralt ForeningsRegister på www.medlemstal.dk
•    Mere information og retningslinjer for puljen findes på DIF og DGI’s hjemmesider 

Kontakt
Herning Sportsdykkerklub Perlen 
Formand, Kim Knudsen
kontakt@perlen.dk / 2047 9659

DIF og DGI's foreningspulje
Konsulent, Trygve Laub Asserhøj
taa@dif.dk / 4326 2173


 

Læs mere

Julefrokost 2020 aflyses grundet forsamlingsforbudet

13-11-2020

Grundet det nuværende forsamlingsforbud på 10 personer, har bestyrelsen besluttet at aflyse dette års julefrokost.

Vi håber på, at forholdende forbedres i den kommende tid, hvor der vil kigges på alternative løsninger.

/Bestyrelsen

Læs mere

Trykprøvning af flasker

05-10-2020

Klubben sender flasker til trykprøvning.

Hvis du skal have flasker med, skal du sende en mail til formanden på kk@bkvvs.dk med navn, størrelse på flasker og antal, senest onsdag d.7. Oktober kl. 12.00.

Flaskerne skal afleveres senest søndag d. 11. kktober i klubben. Ventil og standfod skal være afmonteret.

Med venlig hilsen,

Kim Knudsen, Formand.

Læs mere

Det er igen mulig at låne alt klubudstyr

05-06-2020

Der er dog visse forholdsregler der skal overholdes, ellers lukke bliver vi nød til at lukke for udlån igen.

Som minimum skal 2. trinnet på regulatorsættet rengøres efter brug. Der er opsat anvisningen i fylderummet omkring desinfektion.

Det er op til brugerne om de vi rengører udstyret før brug, men det skal altid rengøres efter brug.

Med venlig hilsen,

Kim Knudsen, Formand.

Læs mere

Genåbning af alt udendørs sport

07-05-2020

Følgerne af COVID-19 er på nuværende tidspunkt ved at være til at overskue nu.

Som det fremgår af dagens pressemøde, kan alle udendørs sportsaktiviteter genoptages.

Klubben åbner igen for udlån af udstyr i begrænset omfang, indtil videre kan der lånes, flasker, wing og bagplade.

Udlån af regulatorer venter vi med, disse vil indtil videre være fjernet fra materialerummet.

 

Med venlig hilsen

Kim Knudsen, Formand

Læs mere

Arrangementer i klubben aflyst indtil medio maj måned.

12-04-2020

Som tidligere anbefalet af sundhedsstyrelsen og DIF, er alle klubbens arrangementer aflyst indtil senest medio. maj måned.

Der er fortsat åben for tilmelding til Skawtræf, dog foreløbig uden betaling.

Der kan stadig fyldes flasker i klubben, men der er stadig en anbefaling fra DSF og DIF om at lade  "dykningen vente".

Bestyrelsen håber stadig på et godt dykkerår.

Velkommen til foråret.
/Bestyrelsen

Læs mere

Anbefaling: Lad dykningen vente...

18-03-2020

Kære medlemmer,

I går meldte vi ud, på baggrund af statsministerens pressemøde, at alle klubbens aktiviteter i marts blev indstillet. Samtidig oplyste vi, at det stadig var muligt at fylde flasker.

I dag har Dansk Sportsdykker Forbund og Hyperbar, anbefalet af vi indstiller alt dykning i den kommende tid. Hyperbar.dk er en gruppe af læger, dykkere, trykkammerledere ved Riget og andre med interesse for dykkermedicin. 

Anbefalingen kommer fordi ressourcerne i beredskabet er begrænset, og en evt. dykkerrelateret ulykke vil kræve en del ressourcer som for tiden er sparsomme.

 

Hvorfor lukker vi så ikke bare helt for klubben?
Vi mener at klubbens medlemmer besidder alm. sund fornuft. Det vil sige, man følger myndighederns anvisning samt efterlever de anbefalinger vi som klub giver, på baggrund af DSF og andre instanser relateret til dykning.

Når man så kan udnytte tiden til at få kontrolleret sit udstyr, kan der være behov for at fylde flasker, hvis de f.eks. har været skilt af og efterset.

Men hvis vi kan se denne tillid bliver misbrugt, eller der kommer nye forhold, så kan det ende med vi helt lukker af for adgangen til fylderummet.

Vi skal passe på os selv og hinanden.

/Bestyrelsen

Læs mere

Klubbens aktiviteter indstilles indtil videre grundet COVID-19

17-03-2020

Alle klubbens aktiviteter indstilles indtil videre.

Det er dog stadig muligt at fylde flasker. Der er håndsprit i fylderummet, så husk at brug det. Tør gerne håndtag og skærme af efter brug.

Hvis der nogle der er i tvivl om noget, skal i bare ringe.

Bestyrelsen følger situationen. Alle turer i marts er indtil videre aflyst.

Med venlig hilsen

Kim Knudsen, Formand.

Læs mere

Svømmehallen er foreløbig lukket grundet COVID-19 frem til 30. marts 2020

12-03-2020

Efter Sundhedsstyrelsens anbefaling, er Herning Svømmehal lukket fra i dag d. 12. marts og forløbig frem til d. 30. marts 2020

Klubbens aktiviteter der er planlagt til efter d. 30. marts, vil blive vurderet af bestyrelsen sidst i marts.

Alle DSF aktiviteter er aflyst intil videre.

Er der nogle der skal ud og dykke, og skal låne udstyr er der opsat vejledning til desenficering af udstyr i fylderummet.

Klubben anbefaler, at der ikke lånes udstyr indtil videre.

/Bestyrelsen

Læs mere

Forhold overfor COVID-19 (corona) ved Herning Sportsdykkerklub Perlen

11-03-2020

Bestyrelsen følger udviklingen omkring COVID-19 tæt, og følger derfor myndighedernes råd og retningslinjer. DIF opfordrer desuden alle klubber og forbund til at gøre det samme.
 
Derfor fraråder vi deltagelse af personer i klubbens aktiviteter, som har symptomer på luftvejsinfektion. 
 
Forebyg smitte
-       Vaske hænder og bruge håndsprit hyppigt
-       Hoste eller nyse i ærmet eller i en engangsklud
-       Begrænse fysisk kontakt og undlad at opholde sig sammen med smittede personer
-       Være omhyggelig med rengøringen
-       Være opmærksom, når man er på steder med tæt kontakt til mange mennesker
 
UDLÅN AF UDSTYR STOPPES
Da COVID-19 spredes via dråbeform og kan overleve på overflader i 48-72 timer, så vil der fra dagsdato blive stoppet for udlån af udstyr.
 
Der arbejdes på indkøb af Chemgene HLD4H desinficeringmiddel, som kan fjerne COVID-19. Derved vil udstyr igen kunne bruges af junior, prøvedyk mv.
 
Så snart vi har mere omkring dette, vil i blive informeret.
 
 
CORONAVIRUS OG SVØMMEHALLER
Dansk Svømmebadsteknisk Forening har været i kontakt med Sundhedsstyrelsen for at høre, hvordan svømmehaller skal forholde sig til Coronavirus og den afledte sygdom COVID-19.
 
HAR SVØMMEHALLENS MILJØ BETYDNING FOR SMITTE?
Sundhedsstyrelsen oplyser, at svømmehallens/saunaens varme og fugtige miljø ikke har nogen betydning for virussmitte.
 
KAN COVID-19 OVERFØRES GENNEM VANDET I SVØMMEBADET?
WHO skriver, at hvis man overholder det gængse regelsæt for klor på 1 mg. pr. liter vand, så er risikoen for smitte gennem vand lav.
 
/Bestyrelsen

Læs mere

Infoaften: Fridykning

20-02-2020

Nu har du mulighed for at dyrke fridykning i Herning Sportsdykkerklub Perlen...

Vi starter op med et infomøde d. 3 marts kl. 19 i klubbens lokaler. (Brændgårdvej 20, 7400 Herning - Indgang Nord).

 

Du kan enten bare møde op eller tilkendegive via Facebook på https://www.facebook.com/events/238218047199720

 

Udvalgsformand og instruktør, Morten Paarup, vil fortælle lidt om hvad du kan forvente og prøve med fridykning. Samtidig vil der være rundvisning i klubbens faciliteter og hvad vi som forening kan tilbyde dig.

HVAD ER FRIDYKNING?
Fridykning handler om, at dykke uden anden luft end
den du indånder i overfladen inden du dykker. Vores
passion er at bevæge os frit og vægtløs i vandet, ligesom det er for alle andre dykkere. Det, der adskiller os fra andre dykkere er, at vores passion også er at mærke og forstå de reflekser vores krop besidder når vi dykker og lære at samarbejde med dem.

UDDANNELSE OG TRÆNING
Vi tilbyder ugentlig undervisning i de forskellige
aspekter af fridykning, som kan trænes i bassin.
En fridykker må træne de tre grundelementer;
Indre ro, svømmeteknik og åndedrætsteknik.

TURE OG KONKURRENCE
I løbet af året arrangeres der ture af klubben hvor vi kommer ud i det fri, og får arbejdet mere med dybdedyk, samt får set livet under havoverfladen. Disse ture kan bl.a. kombineres med UV-jagt. I fridykning kan der bl.a. konkurreres i disciplinerne; Statisk (vejrhold på tid), Dynamisk (længde dykning i pool med og uden finner) og Konstantvægt (dybdedykning med og uden finner).

 

Er du nysgerrig på mere, så er du mere end velkommen til vores infoaften. 

Læs mere

Indkaldelse til Generalforsamling 2020

04-02-2020

Der indkaldse hermed til Ordinær Generalforsamling i Herning Sportsdykkerklub Perlen, Tirsdag d. 4. februar 2020 kl. 19.00 i klubbens lokaler.

Dagsorden er ifølge vedtægterne.

Efter generalforsamlingen vil klubben være vært for lidt at at spise og drikke. Tilmelding til spisning, gøres under Ture og arrangementer her på hjemmesiden.

 

Med venlig hilsen

Kim Knudsen, Formand

Læs mere

Opstart: Junior – Bliv snorkeldykker

16-09-2019

Går du og drømmer om at opleve verdenen under havoverfladen? Så er junior snorkeldykning garanteret noget for dig.

- For drenge og piger.
- Min. 12 år.

I uge 43 har vi opstart, hvor du er velkommen til at komme og høre nærmere. Her er der mulighed for at møde instruktører og hjælpere. Du får også mulighed for at se klubbens faciliteter mv.

Halvårlig medlemskab er kun 350 kr. for juniorer. Det samme gælder for passiv medlemskab for voksne. Som passiv medlem kan du svømme gratis i klubbens bassintider, samt træne gratis i svømmehallens motionsrum i deres åbningstider.

Torsdag d. 24 oktober 2019 kl. 19-20 i klubbens lokaler.
Herning Svømmehal, Indgang Nord
Brændgårdvej 20
7400 Herning

Du kan også tilmelde dig via vores Facebook begivenhed her:
https://www.facebook.com/events/1350809965066384/
 

Uddannelse:
Vi tilbyder uddannelse inden for både snorkel- og flaskedykning. Vi følger retningslinjer og sikkerhedsregler fra de forskellelige organisationer.

Verdens bedste makker:
Under dykning er det vigtigt at kunne stole på sin makker. Derfor har vi stort fokus på det gode kammeratskab og samvær i klubben.

Klubaften:
Der er en ugentlig træningsaften, hvor der er fokus på dykning. Det kan være gennem øvelser, leg, undervisning, foredrag eller lign.

Disciplin:
Vi forventer en disciplineret tilgang til uddannelse, udstyr og dykning. Dette er for at kunne bevare sikkerheden omkring sporten.

Dykkerteori og praksis:
Bliv klogere på, hvordan verden under overfladen påvirker dig. Med lege og øvelser inddrager vi dykkerrelateret fysik, kemi og matematik i træningen.

På tur med klubben:
Der er mulighed for at deltage i Dansk Sportsdykker Forbunds årlige juniorsamlinger og sommerlejr. Derudover arrangerer klubben også dykkerture.
 
Vi glæder os til at se jer!
 
På vegne af Perlen - Herning Sportsdykkerklub,
Allan Hestbæk, Junior udvalgsformand.

Læs mere

Ny juniorudvalgs formand

04-09-2019

Ny juniorudvalgs formand
 
Bestyrelsen har i går d. 4 september, i forbindelse med bestyrelsesmøde, haft en dialog omkring junior afdelingen i Perlen.
 
I den forbindelse har Daniel Egebjerg valgt at overlade posten som udvalgsformand til suppleant Allan Hestbæk. Daniel Egebjerg har ikke mulighed for at deltage i det omfang han ønsker, grundet mængden af arbejde på nuværende tidspunkt og i den kommende periode.
 
Allan Hestbæk har sagt ja til at varetage posten som udvalgsformand, samtidig med Daniel Egebjerg vil hjælpe i det omfang han kan. Ligeledes vil bestyrelsen støtte, hvis der er behov for det.
 
/Bestyrelsen.

Læs mere

Kim Knudsen udnævnes til æresmedlem af Herning Sportsdykkerklub Perlen

30-04-2019

NYT ÆRESMEDLEM I HERNING SPORTSDYKKERKLUB PERLEN

HERNING: I forbindelse med Herning Sportsdykkerklub Perlens nyligt afholdte 50 års jubilæum, blev nuværende formand Kim Knudsen udnævnt til æresmedlem.

Det er ikke noget, der sker hvert år. Ikke siden 2009 er der udnævnt et æresmedlem. Fra 1969 og indtil udnævnelse af Kim Knudsen, er der kun udnævnt tre æresmedlemmer af Perlen. Eigil Nielsen, Søren Henriksen og Jørgen Bygebjerg.

Med udnævnelsen af Kim Knudsen til æresmedlem, påskønner Herning Sportsdykkerklub Perlen, det mangeårige medlemskab af foreningen og særlige indsats for klubben som aktiv dykker, ildsjæl og nu som formand. 

Kendetegnende for et æresmedlem er også, at medlemmet i alle henseender, og af hjerte og sind, er dykker i Perlen og altid har repræsenteret foreningen på værdig vis.

På vegne af bestyrelsen, motiverede Bestyrelsesmedlem Niclas Pedersen, udnævnelsen af Formand Kim Knudsen således:

Det er mig fornøjelse at kunne fortælle, at en enig bestyrelse har besluttet at udnævne vores nuværende formand, Kim Knudsen, som æresmedlem af Perlen.

Kim, da vi skulle finde tilbage i din historie i Perlen, sagde alle: Kim, du har været der for klubben. Du har altid været der. Der står inde på vores hjemmeside, at du blev indmeldt d. 12 januar 1977, hvilket gør du har været medlem af Perlen i over 42 år. Og med mindre du har løjet om din alder på hjemmesiden, så var du kun lidt over 13 år da du startede!

Du er en arbejdshest… Du har både været med til uddannelse gennem tiderne, bl.a. når Jørgen (Jørgen Bygebjerg red.) har været væk. Du har været med på undervands rugby. Generelt når folk snakker om dig, så siger de at du er en arbejdsfest. Og så har du været formand siden 2010.

Men Kim… Selvom du kan være stille og eftertænksom, så er du en markant personlighed, der formår at skabe resultater. Det ses bl.a. i vores nye faciliteter i Herning Svømmehal. Der er ikke så meget snak, det bliver bare gjort. Du har sat dine spor i klubben i mere end en menneskealder, hvor du har udført et suverænt stykke frivilligt arbejde i klubben. Du er og bliver en ildsjæl! Og Inge (Inge Knudsen red.), vi vil også gerne takke dig, for at du har støttet Kim og Perlen. Samtidig vil vi også gerne sige undskyld for at vi ofte holder på Kim herinde til sent ud på aftenen. Men vi er evige taknemmelige for Kims enestående stykke frivillige arbejde her i klubben.

Med udnævnelsen af dig Kim til æresmedlem, der påskønner vi i bestyrelsen og klubben, det mangeårige medlemskab af Perlen og den særlige indsats for klubben du har ydet, som både aktiv dykker, ildsjæl og formand. 

Kære Kim, Tillykke med din nye titel som æresmedlem i Perlen.

Herefter fik Kim Knudsen overrakt en gavekurv i udnævnelsen til æresmedlemmer af Perlen. Efterfølgende blev de tre andre æresmedlemmer kaldt op til en lille gave og fælles billede.

Herning Sportsdykkerklub Perlens fire resmedlemmer
Klubbens fire æresmedlemmer.
Fra venstre: Kim Knudsen, Eigil Nielsen, Jørgen Bygebjerg og Søren Henriksen

 

Læs mere

Fri adgang til Svømmehallens motionsrum

25-02-2019

Kære medlemmer,

Det er nu blevet muligt for klubbens medlemmer at benytte svømmehallens motionsrum. Dette gælder for alle typer af medlemskaber.
 
Tiltaget blev præsenteret tilbage på den ekstraordinære generalforsamling d. 28 august 2018. 
 
Såfremt i ønsker at benytte af denne mulighed, så skal i henvende jer til receptionen i Svømmehallen. De har en klubbog, hvor vores medlemsliste er i. 
De vil derefter så oprette jer i systemet og udlevere et adgangskort til jer :)
 
Ovenstående er for alle klubbens medlemmer og er endnu en af klubbens medlemsfordele. 
 
Skulle der opstå udfordringer, så tag fat i bestyrelsen. Så tager vi kontakt til svømmehallen. 
 
Mvh Bestyrelsen 

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE: Perlen modtager 25.625 kr. i støtte fra DIF og DGIs foreningspulje

18-02-2019

Herning Sportsdykkerklub Perlen får støtte til nyt navigations- og sikkerhedsudstyr i klubbens dykkerbåd. 
 
Med støtte fra DIF og DGI's foreningspulje kan Perlen nu sætte gang i opgradering af elektronikken i klubbens dykkerbåd.
Herning Sportsdykkerklub Perlen har fået 25.625 kr. i støtte fra DIF og DGI's foreningspulje. Med bevillingen kan Perlen nu se frem til at komme i gang med opgradering af det forældede udstyr fra starten af 00’erne. Med det gamle system er det hverken muligt at opgradere søkort samt der manglede informationer omkring sejlrender, dybder, fareområder og trafiksepareringszoner. Ligeledes er ekkoloddet bygget på gammel teknologi. Det vanskeliggøre lokalisering af et vrag, hvilket jo er formålet med at sejle derud.
 
Bestyrelsen ser især frem til at Perlens medlemmer, får bedre mulighed for at kunne dyrke sportsdykning. Medlemmerne får et mere tidssvarende navigation og sikkerhedssystem. Dette er til glæde for både junior og senior dykkere.
 
I Perlen glæder bestyrelsesmedlem og medlem af bådudvalget, Niclas Pedersen, sig over at kunne komme i gang med projektet sammen med resten af klubben – og forhåbentlig byde velkommen til masse nye ansigtet i foreningen.

Det er en stor glæde at have modtaget det fulde beløb som vi ansøgte om. Der er sket utrolig meget inden for elektronik siden starten af 00’erne. Med en ny 9” kombi-enhed, der både har søkort og ekkolod/sidescanner, kan vi bl.a. få et 3D billede af bunden. Med opdaterede søkort over hele norden, kan vi bl.a. bedre følge lovgivningen ved ikke at sejle i fareområder og trafiksepareringzoner. Ligeledes vil klubbens båd kunne sende og modtage AIS (Automatisk Identifikations System for skibe red.). På den måde kan vi på skærmen se hvad de andre skibe hedder, deres retning og fart samt meget mere. Samtidig har de andre skibe mulighed for at se vi er en dykkerbåd der ligger for anker, og derved ikke kan flytte os fordi vi har dykkere i vandet. Dette er en rigtig god sikkerhed, når vi dykker tæt på sejlrender, hvor vragene ofte er gået ned. Sikkerhedsmæssigt er AIS en stor fordel, da søredningsberedskabet hele tiden vil kunne have en opdateret gps position på dykkerbåden. Derudover er AIS-nødsender i dykkerudgave kommet godt ned i pris, så skulle uheldet være ude, så vil dykkeren kunne trække nødsenderen og derved sendes gps position bl.a. til vores dykkerbåd.

En opgradering af dykkerbådens navigations og sikkerhedsudstyr er blot endnu en ting i rækken over de topmoderne forhold klubben kan tilbyde. Klubben har siden 2016, hvor de flyttede ind i helt nye lokaler i Herning Svømmehal, fået placeret sig som en yderst aktiv og topmoderne dykkerklub i Midt- og vestjylland.
 
Støtter foreningsidrætten med 44 mio. kr. årligt 
Herning Sportsdykkerklub Perlen har modtaget bevillingen på 25.625 kr. fra DIF og DGI's foreningspulje, der årligt uddeler ca. 44 mio. kr. til projekter i idrætsforeninger. DIF og DGI's foreningspulje kan støtte lokale projekter i idrætsforeninger, f.eks. til medlemsrekruttering, udvikling af nye aktiviteter eller løft af trænerkompetencer. Puljen kan søges om op til 300.000 kr., men langt størstedelen af puljens bevillinger ligger mellem 15.000 og 30.000 kr. 
Puljens midler kommer fra de såkaldte ’Spillehalsmidler’, som Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF har afsat til lokalforeningspuljer til støtte for det frivillige foreningsliv i Danmark. 
 
Om DIF og DGI's foreningspulje 
·     Alle idrætsforeninger kan ansøge puljen 
·     Puljen ansøges via Centralt ForeningsRegister på www.medlemstal.dk
·     Mere information og retningslinjer for puljen findes på DIF og DGI’s hjemmesider
 

Læs mere

Invitation til reception i anledning af Perlens 50 års jubilæum

12-01-2019

Invitation til reception i anledning af Perlens 50 års jubilæum 
Herning Sportsdykkerklub Perlen kan fejre 50 års jubilæum og derfor inviterer vi til reception i klubbens nye lokaler i Herning Svømmehal.

LØRDAG D. 30 MARTS 2019 KL. 10.00 - 15.00

Herning Svømmehal (Indgang Nord), Brændgårdvej 20, 7400 Herning
 
Følg også med på Facebook begivenhed
http://facebook.com/events/2098289763592279/
 
-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  
 
Programmet byder på velkomst af formanden.
Derefter historien om klubben start, med en af stifterne Ib Hylgaard.
 
Der vil igennem dagen være mulighed for rundvisning i klubbens lokaler og svømmehallen.
 
Der vil afholdes et spændende foredrag omkring Jyllandsslaget i 1916, Verdenshistoriens største søslag.
 
Vi byder på sodavand og fadøl i foyeren, samt pølser fra pølsevognen.
 
-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  - 
 
 
Vi glæder os til at se jer,
Herning Sportsdykkerklub Perlen

 

Læs mere

Spærret for biler til klubben torsdag d. 18 august

15-08-2022

Torsdag d. 18. august i perioden 15:30 - 18:00, vil der i forbindelse med Post Nord Danmark Rundt vil der være spærret for biler til og fra svømmehallen.

Herning målby for 3. etape ved Danmarks Største etapeløb, cykelløbet Post Nord Danmark Rundt. Det er en rute fra Otterup på fyn til Herning, der også kommer forbi 7 grus- og pavéstykker som er kendt fra Grand Prix Herning.

Rytterne ankommer til Herning fra Hammerum og Birk, kører via Silkeborgvej ind til centrum, hvor de vil køre 3 omgange på en lukket rute og køre i mål på Møllegade lige ved Markedspladsen. Som ved andre cykelløb, betyder det desværre også at store dele af byen er afspærret.

For klubbens vedkommende betyder det at H.P. Hansensvej samt Gullestrupsvej vil være lukket i begge retninger fra kl. 15:30 - 18.00. Det vil derfor ikke være muligt at komme til eller fra svømmehallen i det angivet tidsrum.

Læs mere