Generalforsamling 2024: Velkommen til nye kræfter og tak for indsatsen!

05-02-2024

I mandags afholdt vi generalforsamling med et flot fremmøde på over 20 medlemmer. Vi vil gerne takke alle for den store opbakning og den gode stemning.

På generalforsamlingen sagde vi tak til Henrik Ibsen, Mik Christensen, Stefan Overby, Daniel Egebjerg og Kenneth Hartmeyer for deres store indsats på forskellige poster i både bestyrelsen og udvalg. De har alle valgt at stoppe efter flere års frivilligt arbejde i klubben.

Vi vil samtidig gerne byde velkommen til Søren Iversen, Allan Hestbæk, Raymonn Sørensen, Palle Nielsen og Henrik Knudsen, der er blevet valgt ind i bestyrelsen og udvalg. Vi glæder os til at arbejde sammen med dem om at føre foreningen videre.

Klik her for at se den nye oversigt over bestyrelse og udvalg.

 

Referater og vedtægter

Referatet fra generalforsamlingen kan nu findes på hjemmesiden under 'Medlemsside -> Dokumenter -> Referater'.

De nyeste vedtægter kan du finde på hjemmesiden under 'Medlemsside -> Dokumenter -> Diverse Dokumenter'. Der er tale om mindre præciseringer, som ikke vil have den store indflydelse på medlemmerne i dagligdagen.

Vi glæder os til at fortsat arbejde for foreningens bedste!

Bestyrelsen

Herning Sportsdykkerklub Perlen

Læs mere

Renovering af svømmehallen

01-08-2023

Så er renoveringen af Herning Svømmehals omklædningsrum, motionsrum, 25m og springbassin gået i gang. Her er hvad det betyder for dig som medlem af Perlen.

 

Adgang til Fylderum

Døren til fylderummet er blokeret af skurbyen, som bruges til omklædning og bad. 

Der er opsat nøgleboks ved porten til 'slusen' til venstre for vores normale indgang. Nøglen i denne nøgleboks passer til porten, således vi har adgang denne vej til vores lokaler.

Det er vigtigt at nøglen altid kommer retur i nøgleboksen med det samme, selvom man er i klublokalerne.

Koden til nøgleboksen fås ved at ringe til bestyrelsen eller turudvalget. Koden vil blive ændret løbende under renoveringen.

Når skurbyen er etabeleret, vil der kunne køres om til porten for af og pålæsning. Dette er en brandvej, så der er parkering forbudt.

 

Bassintider

Tiderne er i ombygningsperioden reduceret til torsdag 19.00 - 21.00. 50 meter bassin, bane 0 og 1.

Alt adgang til svømmehallen foregår gennem Indgang Nord til omklædningsfaciliteterne.

Adgang til svømmehallen med udstyr foregår gennem slusen, men der må kun sættes udstyr ind den vej.

 

Klublokale

Det fælles klublokale er inddraget til gennemgå mellem Receptionen i Indgang Nord og Skurbyen.

 

Motionsrum

Der vil ikke være et alternativ til motionsrummet under renoveringen.

 

Du kan læse mere om renovering på Herning Svømmehals hjemmeside.

Læs mere

Indkaldelse til Generalforsamling 2022

19-01-2022

Der indkaldse hermed til generalforsamling, orsdag d. 9. februar 2022 kl. 19.00 i klubbes lokaler.

Indgang Nord, Herning Svømmehal, Brændgårdvej 20, 7400 Herning.

 

Dagsorden er ifølge vedtægterne, som også er fremsendt på mail til klubbens medlemmer.

 

/Bestyrelsen

Læs mere

Veloverstået online generalforsamling

23-02-2021

Den årlige generalforsamling blev d. 23. februar afholdt i god ro og orden, hvor der var stor opbakning til de forskellige afstemninger og indkommende forslag. På grund af COVID-19 restriktionerne, blev dette års mødes afholdt online.

 

Fridykkerudvalg

Sidste år startede fridykning op i Perlen, og som forsøg blev dette formelt underlagt UV-rugby udvalget. Fridykning har siden da haft god opbakning, hvorfor der på dette års generalforsamling blev besluttet at UV-rugby udvalget ændrer navn til Fridykning. Udvalget foresætter med samme udvalgsformand og suppleant, da det kun er navneændring i vedtægterne.

Dette er bare et lille skridt i den rigtige retning, for at gøre det mere attraktivt at dyrke fridykning i Perlen. 

 

Uddannelse og kursuser

Der blev med fuld opbakning vedtaget, at uddannelsesudvalget i Perlen skulle nedlægges. Dette var et forslag fra bestyrelsen, som havde til formål at tilpasse vedtægterne til virkeligheden.

Der har i uddannelsesudvalget, set i foreningsregi, ikke været nogle uddannelser og aktivtet i udvalget de sidste mange år. Klubben har i stedet haft samarbejde med forskellige eksterne instruktører, hvilket har fungeret rigtig godt, og ser fortsat denne løsning som vejen frem. Bestyrelsen varetager fremadrettet koordination omkring hvilke eksterne instruktører som klubben arbejder sammen med.

Perlen ønsker fortsat, at samarbejde med Rude Dyk / Henring Dykkerskole, som årligt bidrager med tilgang af nye medlemmer til klubben.

 

Kontingent

Det blev ensstemmigt vedtagtet, at kontingentet hæves med 50 kr. halvårligt for senior, og med 25 kr. halvårligt for junior og passive medlemmer. Dette er for at imødekommende den generelle prisstigning i samfundet. Vi skal helt tilbage til 2014, for at finde den sidste tilpasning af kontingenten, hvor stigningen også var på 50 kr.

Kontingentsatser
Senior: 750 kr. / halvårlig (Aktive dykkere over 18 år) 
Junior: 375 kr. / halvårlig (Aktive dykkere under 18 år) 
Micro: 75 kr. / halvårlig (Medlemmers børn under 12 år) 
Passiv: 375 kr. / halvårlig (Passive medlemmer) 
Perlens Venner: 375 kr. / halvårlig (Personer som støtter Perlens aktiviteter)
 
Indmeldelsesgebyr: 250 kr.

 

Læs mere

Indkaldelse til Generalforsamling 2021

31-01-2021

Der indkaldse hermed til Ordinær Generalforsamling, Tirsdag d. 23. februar 2021 kl. 19.00.

Grundet COVID-19 restriktionerne, vil mødet i år blive afholdt online. Tilmelding er derfor påkrævet, for at vi kan styre invitationer til videomødet og online afstemning. Tilmelding foregår under 'Ture og arrangementer'.

Dagsorden er ifølge vedtægterne, som også er fremsendt på mail til klubbens medlemmer.

 

På vegne af bestyrelsen.

Kim Knudsen, Formand

Læs mere

Indkaldelse til Generalforsamling 2020

04-02-2020

Der indkaldse hermed til Ordinær Generalforsamling i Herning Sportsdykkerklub Perlen, Tirsdag d. 4. februar 2020 kl. 19.00 i klubbens lokaler.

Dagsorden er ifølge vedtægterne.

Efter generalforsamlingen vil klubben være vært for lidt at at spise og drikke. Tilmelding til spisning, gøres under Ture og arrangementer her på hjemmesiden.

 

Med venlig hilsen

Kim Knudsen, Formand

Læs mere