Renovering af svømmehallen

01-08-2023

Så er renoveringen af Herning Svømmehals omklædningsrum, motionsrum, 25m og springbassin gået i gang. Her er hvad det betyder for dig som medlem af Perlen.

 

Adgang til Fylderum

Døren til fylderummet er blokeret af skurbyen, som bruges til omklædning og bad. 

Der er opsat nøgleboks ved porten til 'slusen' til venstre for vores normale indgang. Nøglen i denne nøgleboks passer til porten, således vi har adgang denne vej til vores lokaler.

Det er vigtigt at nøglen altid kommer retur i nøgleboksen med det samme, selvom man er i klublokalerne.

Koden til nøgleboksen fås ved at ringe til bestyrelsen eller turudvalget. Koden vil blive ændret løbende under renoveringen.

Når skurbyen er etabeleret, vil der kunne køres om til porten for af og pålæsning. Dette er en brandvej, så der er parkering forbudt.

 

Bassintider

Tiderne er i ombygningsperioden reduceret til torsdag 19.00 - 21.00. 50 meter bassin, bane 0 og 1.

Alt adgang til svømmehallen foregår gennem Indgang Nord til omklædningsfaciliteterne.

Adgang til svømmehallen med udstyr foregår gennem slusen, men der må kun sættes udstyr ind den vej.

 

Klublokale

Det fælles klublokale er inddraget til gennemgå mellem Receptionen i Indgang Nord og Skurbyen.

 

Motionsrum

Der vil ikke være et alternativ til motionsrummet under renoveringen.

 

Du kan læse mere om renovering på Herning Svømmehals hjemmeside.